Herrnhuter

Herrnhuter stjernen som også bliver kaldt advents stjernen eller Christiansfeld julestjernen, er en unik og smuk kreation, der har en lang historie og betydning.

De første Herrnhuter stjerner blev lavet i 1830erne på herrnhuternes skole for drenge i Niesky i Sachsen i den østligste ende af Tyskland. Hvor en fingersnild matematiklærer i skolen lavede en stjerne af karton. Til stor beundring fra eleverne hængte han den op under skolestuens loft med et lille stearinlys inden i.

En dag fik matematiklæreren en idé, som var langt foran sin tid. Han ville udfordre sine elever til at begribe, hvordan matematikken kunne omsættes til geometriske former, som man kunne føle på, og som tillige var smukke. – Eleverne fik til opgave at lave deres egne stjerner efter hans forlæg. Stjernen skulle bestå af 25 spidser. 17 med en firkantet fod og 8 med en trekantet fod.

De færdige stjerner blev i adventstiden hængt op i skolestuen, hvor de skulle minde om den frelser, som julenat blev født under stjernen over Betlehem.

Men i løbet af stjernens 180 års levetid, er den gået fra at være en matematikopgave i en lille tysk by, til at være en del af julens pynt i mange byer og lande.

Efter 2. verdenskrig og indtil 1989 havde Brødremenigheden i Christiansfeld licens til at lave papirstjerner, og det er måske grunden til, at mange kender dem som Christiansfeld stjerner.

Hvert år laves en årsstjerne i et begrænset antal. Den er 13 cm plast, og farven i 2023 er rød glitter. Årsstjernerne er allerede blevet et samleobjekt.

Kunstværker