En aften i Litauens og kunstens tegn

Torsdag 22. september 2022 kl. 19.00

Litauen er et lille land med en omskiftelig historie, et lille land med en stor nabo, et lille land med mange talentfulde kunstnere.

Hjerm Kunstgalleri vil gerne invitere til en aften, hvor I kan få jeres kendskab til landet uddybet, og hvor I vil høre om nogle af de kunstnere, hvis værker Hjerm Kunstgalleri kan tilbyde jer.

Litauen er blevet meget nærværende for mange af os, ikke mindst siden Ruslands angreb på Ukraine, da Litauen sammen med de to øvrige baltiske lande er dele af Natos østgrænse.
Kunstnernes historie og landets historie har et stærkt og meget interessant skæbnefællesskab, som Litauens konsul i det vestjyske område gerne vil fortælle jer lidt om.

Program

Kl. 19.00 Velkomst ved galleriejer Karen Trelborg
Kl. 19.10 Konsul Henny Sidelmann fortæller om Litauen og om kunstnerne.
Kl. 20.00 Lidt godt til ganen, som den litauiske ambassade er medvært for.
Henny Sidelmann svarer på evt. spørgsmål fra gæsterne
Kl. 20.20 Både Henny Sidelmann og Karen Trelborg vil være til rådighed for en yderligere
snak om Litauen, kunstnerne og i øvrigt også de øvrige kunstnere, som udstiller i
galleriet.
Aftenen slutter omkring kl. 21.15
Der er fri entre og alle er velkomne – vi har 50 pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet. Send en sms med navn og antal personer til 27525878 og afvent en bekræftelse.