Rådgivning

Få rådgivning til kunst- og udsmykningsopgaver

Du er måske allerede opsat på at finde et kunstværk til dit hjem, men har svært ved at danne dig overblik over, hvad der passer godt sammen, hvordan kunsten bedst placeres eller hvordan du skaber den ønskede stemning i rummet. I det tilfælde tilbyder vi lige den hjælp, du mangler.

Hos Hjerm Kunstgalleri hjælper vi dig med at bruge kunst i boligindretningen. Det gør vi ved at give råd og vejledning til indretning med kunst samt til køb af kunst til hjemmet. Du kan desuden få stillet alle de spørgsmål, du måtte have, og du er naturligvis med igennem hele processen, så du kan bidrage med dine meninger og idéer og få det præcis, som du ønsker det.

 

Kompetent vejledning om kunstnerisk udsmykning

Vores skønne medarbejder Helle Kalhøj vil du med god sandsynlighed møde i forbindelse med rådgivning og vejledning til at bruge kunst i indretningen af dit hjem – og ikke mindst vælge det helt rigtige.

Helle er enormt passioneret omkring kunst og har erfaring med både dekoration og indretning. Så hun ved lige præcis hvordan, du bruger kunst i boligen til at skabe den helt rigtige stemning og ikke mindst hvordan kunstværkerne bedst muligt integreres i rummet.

Få det bedste ud af dit kunstværk

Vi rådgiver og vejleder i alt fra indramning af maleriet til ophængning, placering, sammensætning og belysning har stor påvirkning på hvordan det tager sig ud hjemme hos dig. Derfor er god og professionel rådgivning essentiel for at du får det bedste ud af dit kunstværk, så du har glæde af det mange år frem.

Hvis du gerne vil se det med egne øjne og opleve, hvordan kunsten ser ud i dit hjem, så er der også mulighed for det. Vi tilbyder hos Hjerm Kunstgalleri, at du kan få kunsten på prøve i dit eget hjem, så du er sikker på, at det er det helt rigtige kunst, du har valgt til dit hjem.