Vælg en side

Miljø og ansvar hos Hjerm Kunstgalleri

Hos Hjerm Kunstgalleri er miljø ikke en trend, men en naturlig del af vores værdier.
Vi ved, at vi ikke kan gøre alting perfekt – men vi kan vælge med omtanke og tage ansvar i hverdagen, dér hvor det giver mening for os som galleri, og prioriterer lokale relationer og samarbejder, når det er muligt.

Kunst med lang levetid
For os er kunst ikke “forbrug”, men noget, der skabes til at holde – og leve videre i generationer.
Vi arbejder primært med danske kunstnere og vælger kvalitet og originalitet frem for masseproduktion. Kunst, der kan gå i arv, er i sig selv et bæredygtigt valg.

 

Miljøvenlig emballage med omtanke

Som verden ser ud i dag, bruger vi mange af Jordens ressourcer. Vi kan ikke ændre det hele – men vi kan starte med os selv og den måde, vi driver galleri på. Derfor har vi et bevidst fokus på at minimere brugen af ny emballage, når vi sender kunst fra Hjerm Kunstgalleri.

Når du bestiller via vores webshop, genbruger vi kasser og fyldmaterialer som papir og bobleplast, så vidt det er muligt. Ved forsendelse af kunst anvender vi blandt andet gamle TV-kasser fra den lokale TV-mand, som er særligt velegnede til sikker transport af malerier. På den måde får eksisterende emballage nyt liv, samtidig med at kunsten er godt beskyttet.

Vores tilgang er enkel: at bruge det, der allerede findes, frem for altid at købe nyt. Det er måske et lille valg – men for os er det en naturlig del af at tage ansvar og skåne ressourcerne, hvor vi kan.

Energi og drift
I galleriet anvender vi LED-lys og varmepumpe og har en bevidst tilgang til brugen af lys og varme. Vi tænker i årstider og i at slukke, hvor det ikke er nødvendigt. Små valg, som tilsammen gør en forskel.

Transport og forsendelse
De fleste af vores kunder vælger at hente deres kunst direkte i galleriet, hvilket reducerer behovet for transport.
Når vi sender kunst, forsøger vi at samle forsendelser, hvor det er muligt, og bruge genbrugsemballage frem for nyt.

Biodiversitet omkring galleriet
Hvert forår sår vi solsikker og en blanding af vilde blomsterfrø langs vejen ved galleriet. Det er både et fryd for øjet og et lille bidrag til livet omkring os.
Hen over sommeren summer området af bier og insekter, og blomsterne bliver en naturlig del af oplevelsen, når man besøger Hjerm Kunstgalleri. For os handler biodiversitet ikke om store projekter, men om at give plads – og lade naturen være med.

 

”Tak fordi du handler med omtanke.”

Rubjerghøj 1
7600 Struer

CVR: 16563285

Åbningstider

Tirsdag-fredag: 11-17
Lørdag-søndag: 11-16