Linnea Friberg Nysted
Linnea Friberg Nysted født i Hjørring i 1994
Linnea Friberg Nysted, hvis kunst også er kendt under navnet LFN kunst.
Til daglig arbejder hun som radiograf på Hjørring Sygehus. Linnea Friberg Nysted er en kreativ sjæl og autodidakt inden for akrylmaling. Linnea maler eventyrlige drømmebilleder med små scenarier og fortællinger.
Naturen er den store inspirationskilde for Linnea og hun har malet med stærke akrylfarver siden de tidlige teenageår. Hvor hun lagde tegne- og farveblyanter fra sig for at kaste sig over de langt mere intense farver i akrylmaling.
Linnea’s historie i maleriet, handler om den store natur og den lille person som befinder sig i inde i maleriet. Linnea gemmer også hemmeligheder på sine malerier, som fx ure, papirsflyvere og andre små ting, som man først opdager, når man kommer helt tæt på og kigger efter. Hun gemmer også altid en lille nøgle i motivet, En nøgle, som symbolsk inspirerer os til at åbne nye døre, at vi har flere muligheder og at vi dermed kan gå nye veje.
I 2016 udstillede hun sine kunstværker for første gang, og efterfølgende er det gået stærkt og hun har været med på mange spændende udstillinger lige siden.
