Klik på hvert billede for at se det i fuld størrelse…

– Født i København 1947Jeg købte min første malerkasse med oliefarver og staffeli 13 år gammel. Jeg har altid tegnet og malet og altid haft stor kærlighed til kunst og kunsthistorie. Gennem årene har jeg besøgt utallige kunstudstillinger i såvel ind- som udland.I sommeren 1999 fik jeg for alvor gang i de store lærreder.Jeg er uddannet som apoteksassistent (pharmakonom). Endvidere har jeg arbejdet 10 år som laborant i en levnedsmiddelkontrol.

Derefter var jeg ansat som personalekonsulent i den daværende Privatbank i Hovedsædet i København. Endelig har jeg arbejdet 10 år som lægemiddelkonsulent hos Ferrosan.

Nu maler jeg.
Min palet af farver er lys og glad – og det ses på mine malerier. Jeg finder inspiration til mine malerier via daglige indtryk og på rejser, samt i mit atelier, hvorfra jeg har en smuk udsigt til naturen; haven, marker, fjord, skov, himmel og dyreliv. Her følger jeg lyset og årstiderne med alle deres farver.

Temaerne i mine malerier er: “Fabeldyr”, “Små fortællinger”, “Maskebilleder” og “Livets cirkus”.

Merete Ribel